The Others – i erkendelsens lys

In Uncategorized by admin

The Others

cap047

 

I gyserfilmen The Others har lægerne aldrig kunne finde en kur mod de to søskende Anne og Nicolas lidelse. Ifølge deres mor vil lys lidt stærkere end skæret fra en petroleumslampe medfører døden, da børnene er slemt allergiske overfor lys. Alle vinduer i huset er derfor komplet mørklagt. En stribe sollys, der et øjeblik skulle falde ind gennem vinduet vil få fatale konsekvenser for de to børn. Udsættes de for lys vil de på få minutter udvikle sår og vabler og blive kvalt.

I The Others er alle husets øjne i form af vinduer blinde og virkeligheden udenfor huset benægtet og fortrængt. Der er, kort sagt, lukket hermetisk ned for erkendelsens indfaldne lys. “Øjnene” åbnes dog igen med lidt hjælp fra de fremmede udefra, som det ses på billedet herunder.

Billedresultat for the others windows

 

Ordbogens definition af ordet vindue lyder ”åbning i væggen eller taget af fx en bygning, en bil eller et fly som giver lys i og udsyn fra (og til) rummet indenfor, og som typisk er dækket af glas”. Og videre forklarer en etymologisk ordbog at ordet vindue kommer af det urnodiske ord ”windaauyan”, egl. ”Vindøje”. Vinduet kan altså regnes for husets øjne – og huset for et billede på individet. Den ofte anvendte talemåde ”Øjet er sjælens spejl” viser, hvilken substantiel symbolik der netop tillægges øjet.